Om Maria Dam Kosmetisk Klinik

Vi er eksperter og stolte håndværkere

Vi er eksperter og specialister i vores fag. Men mest af alt, er vi bare stolte kosmetiske håndværkere, der elsker at bruge vores erfaring, kreativitet og æstetiske sans til at skabe smukke og naturlige resultater for vores kunder – og vi elsker simpelthen at se de store smil, der opstår når kunderne ser resultatet af behandlingen og oplever, at deres ydre igen matcher deres indre. Det er følelsen af ægte skønhed.

Vi er autoriserede specialister

Maria Dam Kosmetisk Klinik er en selvstændig kosmetisk lægeklinik, der er specialiseret i kosmetisk medicinsk behandling af ansigt og øjenlåg. Vi er et lille team på tre specialister med omfattende erfaring fra mere end 50.000 medicinsk kosmetiske behandlinger.

Vores ekspertise dækker rynkereducerende og ansigtskorrigerende behandlinger med Botox og ikke-permanent filler, samt øjenlågskirurgi og hudforyngende behandlinger.

Klinikken er autoriseret ved Styrelsen For Patientsikkerhed (STPS) og din personlige behandler vil altid være en specialuddannet og certificeret kosmetisk sygeplejerske eller speciallæge.

Se vores autorisation og certificeringer hos STPS

Navnet er din personlige garanti

Det forpligter når man lægger sit eget navn til hver behandling og derfor er Indehaver og kosmetisk sygeplejerske, Maria Dam sammen med Klinikansvarlig læge og øjenkirurg, Jesper Skovlund, din personlige garanti for at din behandling altid udføres sikkert og trygt, efter de højeste behandlingsfaglige standarder – og altid med en stræben efter at skabe et æstetisk smukt og naturligt resultat, der diskret fremhæver, men aldrig forandrer, din naturlige og personlige skønhed.

Førende eksperter med erfaring og den nyeste viden

Blandt kollegaer i den kosmetisk medicinske branche er Maria Dam, med sine personlige erfaring fra mere end 30.000 udførte behandlinger, anerkendt som en af nordens førende eksperter og mest erfarne behandlere. Hele behandlerteamet hos Maria Dam forstærker løbende den omfattende erfaring med mere viden og uddannelse i alle de nyeste behandlingsteknikker via internationale kurser og konferencer.

Kompromisløs æstetik og tilfredse kunder

Vores mange faste kunder er vores bedste ambassadører og deres tilfredshed skyldes først og fremmest, at vi laver behandlinger af den højeste behandlingsfaglige kvalitet på en tryg og sikker måde. Men trygheden og den efterfølgende tilfredshed skyldes i ligeså høj grad vores kompromisløse faglighed, ærlige personlige rådgivning og grundige forventningsafstemning. Her vil vores behandlingskrav altid være, at æstetikken og det smukke i din egen naturlige skønhed skal fremhæves, men aldrig forandres og sikkerheden i behandlingen skal være i top.

Afstemte forventninger og ærlig rådgivning

Vores tilgang betyder, at du vil kunne opleve at blive rådgivet til at få en anden behandling end den du selv forestiller dig, og nogle gange blive rådgivet til ikke at få foretaget den ønskede behandling. Det gør vi ikke for at være smagsdommere, men fordi din sikkerhed og behandlingstilfredshed altid er vores højeste prioritet, og fordi vi rådgiver dig som eksperter, der har omfattende viden og erfaring fra de mere end 50.000 kosmetiske behandlinger vi har udført i vores team.

Tillid og nære kunderelationer

Som professionelle og stolte fagfolk værdsætter vi den nære relation vi har til vores mange faste kunder. Den nære relation gør os i stand til at yde en nøje tilpasset personlig service og kvalitet – både når vi rådgiver og efterfølgende behandler.

Kosmetiske behandlinger vil altid være en tillidssag, og vi værner om den tillid som vores kunder viser os ved altid at arbejde ud fra disse tre professionelle pejlemærker.

  • Du skal føle tillid og forstå den rådgivning vi giver dig inden din behandling.
  • Du skal føle tryghed før, under og efter din behandling.
  • Du skal føle glæde og tilfredshed med resultatet af din behandling.